søndag den 22. maj 2011

Undskyld!

.. at jeg er lidt fraværende. Men det er dælme svært at finde tid til at blogge, når man både skal passe superbaby, træning og veninde-hygge. 

Vi var i forrige uge nede og besøge truttens kommende vuggestue, og det gik bare over alt forventning. Sødt personale, økologisk madplan, rigtig fine lokaler og stor legeplads. Så bliver det vist ikke bedre! 

Jeg glæder mig til han starter. Tror jeg. Det er svært for mig, jeg har jo været sammen med ham 24/7 det sidste halve år. Og nu skal han bare derned, alene. Men jeg glæder mig alligevel til at starte studie, og ser frem til at komme ud i den "virkelige verden" igen. Om ikke andet, er jeg hvertfald sikker på at han vil nyde at komme i vuggestue. 

De seneste uger har han virkelig lagt an til at ville kravle. Og det sker overraskende ofte, når jeg synger en lille sang for ham. Benene komme helt op under ham, og han prøver ihærdigt at komme væk fra larmen. Mon det er tegn på, at han har fået nok af at høre på sin mor, skråle med på de 3 eneste børnesange hun kan huske? 



Tja, kønt ser det jo ud.. ;-) 

1 kommentar:

  1. Hey Anna.

    De orange sko på min blog mener jeg er fra topshop, tjek deres hjemmeside
    og tak for din kommentar :)
    //Sine

    SvarSlet

www.annashvideverden.blogspot.com