tirsdag den 1. februar 2011

(Lege)tøj

Har (igen) i dag brugt en mindre formue på H&M's onlineshop, og jeg bilder mig selv ind at det er heeelt okay. Jeg har jo lige været gravid. Så selvfølgelig skal jeg da have en masse lækkert nyt tøj, nu hvor jeg endelig ser nogenlunde normal ud igen. Og det var jo egentlig også okay, hvis jeg bare ikke havde gjort det samme i går, og dagen før, og.. I ved vist godt, hvor det bærer hen. ;-)

Men her er noget af det, jeg glæder mig allermest til at modtage:


Trutten skulle jo selvfølgelig ikke snydes, så han har fået disse fine ting fra Lamaze:

fredag den 28. januar 2011

280111

I dag har trutten og jeg tilbragt eftermiddagen i Fields med Sandra, og hendes skønne datter, Molly. Bagefter smuttede vi i fitness, hvilket er noget af en prøve med en baby. Alle skal jo lige hen og se den lille baby. Nå, men det gik!

Besluttede mig for nem aftensmad, så tog på jensens efter lidt take-away. Men jeg blev noget skuffet, da jeg så min kyllingefilét - helt lille og helt tør. Øv!

Det gør nu heller ikke noget godt for den, at den ligger der helt alene på tallerkenen.

Nu vil jeg se et par afsnit af Desperate Housewives, og hygge med en lækker frugtsalat. Kan i have en fortsat god fredag aften! :-)

torsdag den 27. januar 2011

Barnedåb

I dag har jeg fået ordnet de fleste detaljer omkring truttens barnedåb. Invitationerne er lavet og bestilt, kirken er kontaktet og lokalet på restauranten er booket. Så langt, så godt. Nu til det svære: dåbstøjet!

Jeg har længe været på udkig efter noget fint dåbstøj. Men jeg synes godt nok at det er ret svært, da jeg har valgt at han ikke skal have den traditionelle hvide kjole på. Der skal jo trods alt tages mange billeder af ham, i lige netop det sæt tøj, og jeg vil så nødig sidde og fortryde mit valg, når det hele er overstået.

Jeg har dog fundet lidt, som jeg synes er meget sødt:



tirsdag den 25. januar 2011

Stand-up på Huset

Så blev det endnu engang tirsdag, og det betyder jo at der er stand-up på Huset i Magstræde. Min veninde og jeg, har en aftale om at tage ind og se det hver tirsdag, og det er bare så hyggeligt (og sjovt!).

I aften glæder jeg mig især til at se: Dan Andersen, Elias Ehlers og Martin Høgsted.

Det foregår som sagt hver tirsdag på Huset i Magstræde, og koster kun 25 kr. Pengene går ubeskåret til Redbarnet Ungdom. Det hele starter kl. 20:00, men det er en god idé at komme i god tid, da der hurtigt bliver fuldt hus. :-)

Long time no see.



Hello!
Det er nu et godt stykke tid siden jeg har været inde på bloggen – og jeg må sige, at det kun er positivt at se, at folk stadig kigger med herinde efter så lang tid!


Og hold da op, der er sket meget siden sidst. Jeg er blevet mor, mørkhåret, single og indehaver af en rigtig lækker lejlighed. Alt i alt, har det været et rigtig godt år! Eftersom jeg er blevet mor, vil bloggen naturligvis bære præg heraf. Det håber jeg er ok med jer! 


Jeg siger tak til dem som har fulgt med herinde - og ønsker jer alle en fortsat god dag! :-)

torsdag den 24. december 2009

Man burde forbyde diverse online shoppingsider, ihvertfald for mig. Nu har jeg (endnu engang) brugt lige lidt for mange penge på en masse tøj, som jeg faktisk ikke havde brug for. Jeg havde endda aftalt med mig selv, at jeg ville vente med al unødvendig shopping til januar-udsalget. Men trods ama'r-halshug og spejderære, kunne jeg bare ikke modstå fristelsen, da jeg modtog en rabatkode på 50 kroner. Men når man så har shoppet for et fire-cifret beløb, er det ikke ligefrem den rabatkode der redder økonomien. Men ikke flere kedelige og fornuftige tanker, nu glæder jeg mig bare til at få fingrene i mine lækre nye sager!

Nedenfor kan du se et par af de ting, som jeg glæder mig allermest til at modtage.




.. Og til slut, ønskes i alle en rigtig god jul! :)

tirsdag den 22. december 2009

Do they know it's christmas time at all?

Så er julen lige om hjørnet, men jeg er så langt fra klar til den. Mangler at købe en milliard julegaver endnu, og det virker meget uoverskueligt, endnu engang at skulle bevæge sig ud i den iskolde sne, for at stå i en tæt proppet butik med sure og stressede folk, som slet ikke har nogen tålmodighed eller juleglæde for den sags skyld. Nå, men forhåbentligt finder jeg de helt perfekte gaver i morgen, ellers må jeg vel bare klare den med gavekort!

Dagens tip:
Jeg faldt over denne shampoo i dag, og købte den egentlig mest fordi jeg havde en medlemsgave jeg skulle have brugt. Men nu hvor den er prøvet, kan jeg fortælle at den er utrolig lækker! Den dufter godt nok lidt syntetisk, men på den gode "lidt a-la det slik man spiste som barn" måde.
Mit hår dufter simpelthen så skønt nu, at selv min kæreste lagde mærke til forskellen.

BANANA shampoo fra the body shop. 250 ml for 50 kr.